Hop til indhold

When life comes alive, the past moves aside

Mandag, 13. juli 2009 kl. 01:38 / arbejde, etik, hverdag, livet, tanker

Når jeg bliver gammel......

5 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven

..så vil jeg sidde på en godt polstret stol, foran min computer!

Er lige kommet hjem fra en aftenvagt i Døgnplejen. Det er faktisk et ret godt job jeg der har fundet mig - det er hyggeligt, for det meste, og det gør mig glad at hjælpe mennesker der har brug for det. Og så giver det en masse stof til eftertanke!

Som ansat i Døgnplejen, altså dem der kører ud til folk i deres eget hjem, skal man tit varme mad til de ældre. Oftest er maden noget der kommer fra et firma - puttet i en plasticbakke og med noget plastic over, som kan tåle at komme i mikroovnen. 4-5 minutter, DING, og så er der serveret, Hr. Jensen. Skal jeg lægge det over på en tallerken? Det ser lidt mere appetitligt ud, men det ændrer nok ikke meget ved smagen, desværre..

De fleste spiser det bare direkte fra bakken. Maden er de mest gængse retter fra dengang farmor lærte at lave mad - flæskesteg, frikadeller, fisk i fad, boller i karry osv.

Gad vide hvad man spiser når jeg en dag bliver gammel, og der kommer nogen og varmer min mad - hvis man altså gør sådan noget til den tid. Står der pizza på menuen i dag? Sushi? Wok?

Eller er det stadig flæskesteg med kartofler, sovs og rødkål hver søndag?

Eller måske får man maden i pilleform? Hurtigt, nemt, bekvemt..Vi er jo et travlt folkefærd, så det der med at spise har vi sikkert ikke tid til.

Hvad laver jeg egentlig når jeg bliver gammel?

De fleste jeg kommer ud til sidder og kukker i lænestolen, måske med radio eller TV tændt. Månedens højdepunkt er når børnene eller børnebørnene kommer forbi, og hvis man har en rigtig god periode kan man måske ligefrem komme ned i det lokale forsamlingshus og spille bingo en gang om ugen. Eller banko. Hvad er forskellen egentlig?

Pointen er at ældre i dag faktisk ikke laver en skid. For hvad skulle de dog lave?

Om 50 år er billedet måske et andet - måske sidder vi alle med en computer og chatter, cam'er, kreerer interessante FaceBook-statusser, spiller spil og laver små hyggelige programmer? Hvis vores hænder er for dårlige til at vi kan bruge mus og keyboard, er skidtet nok stemmestyret - og hvis vi ikke kan tale, findes der nok også en løsning for det.

Og hvad med toiletbesøg? I dag hjælper vi de ældre over på en bækkenstol, hvis de ikke kan komme ud på toilettet. Eller også skifter man bleen i sengen, hvis de er sengeliggende. Hvad gør man når jeg bliver gammel? Er det en slange i hvert hul, der går direkte ud til kloakken, og så kan jeg ligge der og hygge mig, med min bærbare på et stativ foran mig? Eller bruges der stadig bleer og bækkenstole?

Efter jeg begyndte at arbejde i Døgnplejen, er jeg blevet enig med mig selv om at jeg ikke vil blive gammel. Jeg vil dø inden jeg får brug for at der kommer nogen og varmer min plasticindpakkede mad, skifter min ble og knuser piller for mig, så jeg kan synke dem. Medmindre jeg selvfølgelig bliver sådan en frisk gammel dame, der kan klare sig selv - og hvis jeg kan bruge en computer, går det sgu nok alt sammen. Men jeg tvivler på at det er tilfældet. På den anden side er jeg også enormt nysgerrig efter at se hvordan ældreplejen foregår, når (hvis) jeg når den alder. Er der blevet mere tid - eller mindre - til at hjemmehjælperen kan sætte sig ned og få en sludder for en sladder? Hvem laver min mad - og kan jeg få en pizza med kebab, gorgonzola, svampe, ekstra hvidløg og ekstra ost? Eller kommer der måske en sushikok ud til mig og lige chopper noget fisk? Eller kører vi stadig på flæskesteg og frikadeller?

Det er et stort dilemma. Jeg er meget nysgerrig af natur, men jeg gider altså ikke at holde mig i live hvis det bare er noget crap at blive gammel....!

Men det kan jo også være at jeg slet ikke behøver at bekymre mig om det - hvem ved, når jeg kører til storbyen i morgen, kan det være jeg bliver ramt af en ti ton tung lastbil fyldt med kemikalieaffald, og så er jeg da dén bekymring fattigere.

(Hvis det skulle være tilfældet, er jeg organdonor med pårørendes accept, jeg vil gerne brændes og strøes i havet, og mine materielle goder skal fordeles på en fornuftig og retfærdig måde.)

Bare lige nogle sene nattetanker jeg ville dele med dem der nu gider at læse det :-)

Gammel i ung.jpg

Lørdag, 25. oktober 2008 kl. 01:35 / øl

Mystery solved!

33 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven

Øllebølle på x'et

Jep!

Jeg har i lang tid tænkt over hvad der kan skyldes mine økonomiske bøvlerier - og svaret kom i dag da jeg var på tanken for at købe smøger.

Nej, det er ej smøgernes skyld - det er humlens skyld!

Den gyldne af slagsen, endda.

Ser I, sådan en fredag aften på tanken VRIMLER med teenagere der køber øl.Eller.. Kings.. Øl. I ved, de billige King'er.Det er billigt, og man bliver stiv af det. Det smager måske ikke så godt, men det virker, synes at være de unge menneskers indstilling.

Jeg har aldrig i mit 23 år lange liv købt en King, Star pilsner og hvad de der billige øl ellers hedder.Jeg købte og køber stadig Guld Tuborg, for de smager bedst.

Kvalitet frem for kvantitet!

Og dét er grunden til at jeg er så fattig i dag.

Kæft, man tænker godt i de sene nattetimer.

Fredag, 22. august 2008 kl. 23:05 / bornholm, glæde, humor, livet, mennesker

Bornholmske nyheder er bare de bedste!

2 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven

DSC00280.JPG.. Jeg ELSKER dem! :-D

Vi lægger ud med denne nyhed om et FRÆKT tyveri af værste skuffe.. Nogle har stjålet.. 2 rhododendronbuske fra en have!
http://www.tv2bornholm.dk/moduler/nyheder/news.asp?id=38273&

Verden er af lave! Nu kan jeg love jer for at der bliver snakket i de små køkkener hos de ældre mennesker :-)
Arj, det er simpelthen sådan et frækt tyveri. Fy da.

Og så lige en af de spøjse:
http://www.tv2bornholm.dk/moduler/nyheder/news.asp?id=38270&,
hvor der står at..

'Det burde egentlig ikke være muligt, men det skete alligevel.
Torsdag aften blev politi ringet op af en borger, der havde set noget, der ikke var helt i orden ved en bil, der holdt parkeret et sted i Nexø. Mens manden talte med politiet, startede bilens motor pludselig, selv om der ikke var nogen i bilen. Flere vidner så den tomme bil starte, og begynde at køre, fordi den stod i gear.

Bilens ejer var langt væk - han opholdt sin nemlig midt på Østersøen på en færge, da hans VW Transporter pludselig begav sig ud på den ukontrollerede køretur.

Det lykkedes dog at få fat i en bekendt, som kunne finde en nøgle og få standset den løbske bil, fortæller vagtchefen ved Bornholms Politi.'


Wtf ? Jeg glæder mig til at TV2Bornholm følger op på den sag, for det lyder godt nok lidt mystisk..

Og så runder vi lige af med den her: http://www.tv2bornholm.dk/moduler/nyheder/news.asp?id=38209&

.. I resten af DK er det som regel falske penge der er i omløb, men her på Bornholm er det altså chihauhua-annoncer :-)


PS! Billedet har jeg uploadet herinde før, men det er altså for skægt til at gå i glemmebogen.. Sådan handler man i den by jeg lige er flyttet til :-D


1
23456...11Næste »



Mine favoritter