Jeg er lidt træt i dag. Jeg har haft noget kørende med LM i små to uger. Jeg kan egentlig godt lide ham, men jeg er ikke sådan rigtigt forelsket i ham. Han er smadder god at snakke med i telefonen, men når jeg sidder overfor ham, tænker jeg tit noget i stil med: "Hold nu KÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆFT" Jeg kan heller ikke klare at han har en stor fed vorte på den ene hånd! AADDDDDDD... Det føles bare som om at vorten kigger på mig hele tiden!!! Jeg kan SLET ikke have det! Bare tanken om, at den hånd har været nede i mine trusser.... Det er lige før jeg bliver dårlig. Jeg ved godt at det er umodent, men jeg ved simpelt hen ikke hvordan jeg skal sige det til ham...

Det er også lidt som om at han bare over hovedet ingen idé har om kvindens anatomi. Kvindens fisse er jo ikke ligesom en klat tyggegummi man presser hårdt på, for at få den til at sidde fast under et bord og så trykker man lige lidt hårdere midt i klatten, for at sikre sig at den sad fast. HALLO... AV... Dét er han bare ikke sej til, selv om han sjovt nok snakker om at han går meget i kvindes nydelse. Jeg ved så ikke lige hvad det er for nogle kvinder han har været sammen med, men de må have været ret brutale, hvis de har nydt at være "under hans behandling"...

I dag, havnede jeg så i en situation, hvor vi havde ligget og kysset og kælet lidt og det var sådan set fint nok. Jeg var tændt nok, men havde det meget som om at han forsøgte at presse mig til at vi skulle have sex og det brød jeg mig ikke om! F.eks. satte han sig op og kravlede rundt om mig, som en abe, fordi han ville have mig til at sutte den af på ham. -Hvor primitivt! -Så spørg dog om jeg vil sutte din pik din nar! Nu gider jeg da slet ikke...

Så lagde han sig ned ved siden af mig og vi nussede lidt. Kort tid efter, var det som om fanden tog ved ham og han forsøgte at rulle over på mig og jeg sagde nej til ham. Inden i mit hoved, kom det helt store skrækscenarie og billeder i glimt fra første gang vi havde sex, hvor han bare overhovedet ikke kunne styre sig. Jeg kan ikke huske ret meget af episoden, fordi jeg havde taget sovemedicin, inden jeg var gået i seng og havde gjort ham det MEGET klart, at nu havde jeg taget det her medicin og derfor skulle vi ikke have sex. Det var han så åbenbart ligeglad med, for da jeg var totalt døsig, "hoppede han på" alligevel...

Det var som om at min krop kunne huske mere end jeg kunne, for sammen med billederne bredte panikken sig voldsomt. Jeg måtte sige NEJ hårdt og skubbe ham ham hårdt, før han fattede det. Hans kommentar var: "Tror du virkelig at jeg ville kneppe dig?"

Jeg gik ud på badeværelset, hvor jeg blev mere og mere angst. Jeg trak vejret ligesom en der var ved at føde og jeg redte mit hår og børste mine tænder med turbofart. Det var som om at han bare skulle børstes ud af min mund -NU!

Jeg blev skide bange og panikkede voldsomt. I det øjeblik han ikke hørte mit nej med det samme, blev jeg skide bange. Jeg blev bange for hvad han kunne finde på. Men der skete ikke noget og han lagde sig ned ved siden af mig igen. Men det var som om at skaden inden i mig allerede var sket. Det var som om at der poppede noget gammelt frygt og rædsel op i mit hoved. Som om det mere var min krop end mig, der sagde fra.

Da jeg kom ud på toilettet og skulle tørre mig, efter at jeg havde tisset, var jeg jo våd i trussen (det er jo rart at blive nusset, lige borset fra den brutale behandling af min fisse!), men det var som om at det var ren overlevelsesinstinkt der sagde: "NEEEEEEEEEEEEEEEJ!! Jeg kan ikke det her!"

Som prikken over i'et blev han senere på dagen sur på mig, fordi jeg havde gjort ham bange, da jeg var blevet angst. Det syntes jeg jo så at han skulle have tænkt over, inden han gjorde som han gjorde...

Et eller andet sted, kan jeg jo godt lide ham, så om det er sex med ham jeg ikke kan finde ud af, eller om det er ham jeg ikke kan finde ud af, det skal jeg nok lige have styr på! For de her oplevelser er sgu ikke nogen jeg tænker tilbage på med velbehag :-(