Jeg har fået tænkt lidt og jeg er bare nået frem til for alvor at LM sgu da bare er en nar! Jeg KAN ikke med ham. Uanset hvad jeg siger og gør, neglicerer han hvordan jeg har det og drejer situationen rundt, så det er ham der har været udsat for noget grimt.

Først siger han, at han har helt vildt dårlig samvittighed. Da jeg så ikke bider på og ynker ham, så sviner han mig til... Han har blandet andet skrevet til mig, at han ikke vil røre mig med en ildtang! Ja det er SUPER, hvorfor forsøgte du så at voldtage mig? Dit SVIN!

Det har virkelig fyldt meget i mine tanker og jeg har også været rasende på mig selv. Hvorfor lytter jeg ikke til mine alarmklokker? Hvorfor skal jeg altid lade tvivlen komme alle til gode? Hvorfor lytter jeg ikke, når alt inden i mig stritter i mod? Hvad fanden er der galt med mig?