Hop til indhold

Observationer

Mandag, 8. juni 2009 kl. 01:49 / eu, europaparlamentet, evaluering, politik

Evaluering

0 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven

Hvis jeg skal evaluere på valget søndag, må jeg konstatere at regeringens plan med at placere en foreløbig ubetydelig grundlovsændring i samme håndvending, lykkedes efter hensigten.

Udover det, ser det ud til at de tre regeringspartier har vist fremgang.

Om det så vil betyde at de kan føle sig sikre i forhold til befolkningens opbakning fremover, vil jeg tillade mig at så tvivl om. Selv kører de meget på det forhold at de har haft stor tilslutning i forbindelse med europaparlamentsafstemningen, dog vil jeg være forsigtig med at konkludere for meget af det.

Valgkampen har været befængt med massiv populisme fra alle sider. Europaparlamentets beføjelser ligger så bredt, at det har været det rene tag-selv-bord for kandidaterne. 

Se nu for eksempel Morten Messerscmidt. Hans kampagne har, som altid i DF regi, talt til de mest simple menneskelige instinkter som frygt og nationalisme. Medierne har ivrigt fortalt om hjemmerøverier og indvandringens skyld i alt dårligt i Danmark. og det har Hr. Messerschmidt selvfølgelig udnyttet. Bare synd at de færreste kan gennemskue det faktiske billede og konsekvenserne af at lukke sig inde i sit eget lille smørhul.

Fra Bent Bentsen hørte jeg intet der henleder mine tanker på innovativ politisk tankegang, men det er vel også hvad man kan forvente af en konservativ politiker. Ingen onde ord om det. Men hold kæft hvor jeg ikke fatter at der er nogen der kan sætte deres personlige stemme på den mand. man kunne vel i realiteten bare sende en båndoptagelse derned. Tror den vil have nogenlunde samme effekt.

Dan Jørgensen, en forholdsvis ukendt politiker der lige pludselig er at se på alle kanaler i TV og i aviserne, taler som man skal tale hvis man er europaparlamentariker. Mon ikke Helle Thorning har haft ham på skolebænken, for det ligner til forveksling en gentagelse af hendes fremtræden i dansk politik. Forskellen er bare at det lykkes ham at slå igennem i danskernes bevidsthed før han er kommet tilbage til Danmark.

Magrethe Auken.... Jo, hun er dygtig. Nogengange kunne det bare være rart enten at skrue ned for hende eller endnu bedre ville det være hvis man inplementerede en snooze knap ovenpå hendes hovede. Hun har altid irriteret mig lidt, men under denne valgkamp fik jeg allerede nok af hende efter 5 minutter. Gud ske tak og lov fortsætter hun i Brussel og Strasbourg en rum tid endnu :)

Søren Søndergaard er en meget seriøøs mand og jeg bemærkede en vis respekt omkring hans udtalelser. Jeg tror på, at han er en meget intelligent og dygtig politiker og har tiltro til at han virkelig mener hvad han siger. Jeg må indrømme at det ikke helt er tilfældet med de andre nævnte kandidater. Hvorvidt nogen som helst dansk politikers arbejde i EU vil have særlig meget indflydelse på de afgørelser der træffes i det system, tvivler jeg kraftigt på. Det samme gælder selvfølgelig om Søren Søndergaards visioner om et mere retfærdigt europa. 

Ak og ve, kom lige i tanker om Jens Rohde.... havde ellers heldigvis nær glemt ham. Se, han er jo den enste (lige pånær Messerschmidt) der lever op til at man tænker "hmmm hvad har han gjort forkert, siden han bliver topkandidat" og derefter allerede kender svaret. Gang på gang har han raget sig uklar med sine partifæller og andre. Nu har de en god chance for at slippe af med ham. Men kan man så stole på at han ikke bare kører sine egne veje dernede? Mon ikke han vil lave Uffe-finten igen og igen. Jeg tænker på da Uffe Ellemann-Jensen stemte anderledes end han havde fået besked på hjemmefra.

Morten Løkkegaard: Har ofte tænkt på om han overhovedet har andet at byde på end sit kendte ansigt. Kommer til at mindes da Michael Bundesen eller Riskjær prøvede at satse på en politiske karriere. Lur mig om han ikke er glemt om meget få år. Så kan han derefter leve et godt liv på 50.000 kr's foredrag resten af sit liv. Hip hip hurra.

Ja, det er selvfølgelig nemt at kritisere politikerne og det er da en herlig beskæftigelse. Jeg må bare ærligt indrømme at jeg kraftigt betvivler at nogen særlig personlighed vil have nogen som helst indflydelse på besllutningerne i EU. Selvfølgelig er de kun repræsentanter og skal vel udover god fremtræden og talegaver, vel ikke indeholde meget andet en egenskaben som budbringer. Hvor svært er det at sige at man vil af med grænseoverskridende bandekrimminalitet, kvindehandel, miljøpolitiske visioner og andet populistisk pis. Det kan enhver gøre. Og med en god spindoktor i baggrunden der kan tage roret når der er hård blæst, så er enhver rustet til det....hvis de gider. Men hvem gider ikke tjene 200.000+ om måneden og alle udgifter betalt inklusiv forsikringer og livslang pension? Næ, det er de færreste der virkeligt har visioner om et bedre EU og som ikke nemt kan mistænkes for at gøre det for pengenes skyld. Ved godt at det er en sprængfarlig påstand, men det vil jeg sådan set skide på.

Fredag, 5. juni 2009 kl. 09:18 / afstemning, demokrati, grundloven, kongehuset, spørgsmål, tronfølge

Ja eller nej

3 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven

Det er fornuftigt at tænke sig godt om inden man stemmer ja eller nej på ændring af tronfølgen.

Her er en række spørgsmål der måske kan hjælpe med at finde ud af hvor man skal sætte sit kryds eller de kan forvirre yderligere :)

Hvad er det egentlig vi ønsker af kongehuset?

Skal det normaliseres på kun nogle punkter og hvorfor?

Skal de "lovliggøres" ligesom Christiania? Altså skal de fremover betale husleje, skat, el og varme, indregistreringsafgifter osv?

Ønsker vi kongehuset bliver ligestillet med resten af samfundet?

Hvorfor ændre den lille bitte detalje og hvorfor nu? Er det fordi der er prestige i at gennemføre en grundlovsændring på faldrebet. Vil den nuværende regering gerne huskes for et eller andet? Eller er det fordi at man altid kan sætte det til afstemning igen på et senere tidspunkt, ligesom man gjorde med EU afstemningen i 1992?

Ønsker vi at fastholde de fastbundne traditioner der ligger bag hele fænomenet?

Burde tronfølgen så ikke stå uændret?

Kan man overhovedet kalde det ligestilling?

Onsdag, 3. juni 2009 kl. 09:25 / demokrati, kongehuset, ligestilling

Øverste del af kransekagen

2 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven

I denne tid er der meget snak om kongehuset. I ligestillingens navn vil man ændre loven, så en tronfølge ikke bare skal være hankøn og førstfødt, men også piger skal have denne chance.

Jeg går da ind for ligestilling men kan ikke lade være at tænke på hvordan det går med ligestillingen i samfundet. Ligestilling er vel ikke bare et spørgsmål om mand/kvinde?

På facebook er der en protestgruppe der anbefaler at man stemmer blankt for at vise at man faktisk ønsker at den øverste del af kransekagen flyttes ned i øjenhøjde. Man kan da også undre sig over at kongehuset skal indføre ligestilling når de ellers på ingen måder er ligestillet med borgerne i Danmark.

For at ændre lovgivingen omkring tronfølgen skal 40% af Danmarks befolkning stemme ja. 40%??? Plejer demokrati ikke dreje sig om et flertal? Nej ikke når det gælder kongehuset. Ikke engang på det område findes der nogen ligestilling. 

1
234Næste »