Bloggen lukker, Læs mere

Så er det sagt

Mandag, 5. april 2010 kl. 20:10 / politik regering statsminister

Ny statsminister? ... Nej tak!!

3 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven

Nej nu må vi altså tage os sammen. Lars Løkke har kun være på 1 år og så lige, hvor finanskrisen kradsede mest ... en uriaspost som ingen kan være misundelig på. Nej jeg synes han har holdt fokus på de nødvendige emner, heriblandt miljøkonferencen. Lars satte sig til bords, lyttede og styrede de i forvejen søsatte sager. Han satte ikke en masse nye skibe i søen men holdt fokus flot på det vigtigste. Nu 1 år efter virker det som om han er klar til udvikling af egne sager og med egenvalgte ministre, hvilket jeg glæder mig til at se effekten af.

Så - giv dem tid. Danmark er godt nok et lille land, men vi er ikke en lille bolsjefabrik og man vender ikke bare lige skuden.

Og - må lige af med den .... kan simpelthen ikke se vores land styret af Helle Thorning.

Torsdag, 11. februar 2010 kl. 21:45 / køge marie stærke miljø

Køge kommune på dårlig kurs ....

1 kommentar | Rapportér/anmeld | Send til en ven

Nu har jeg boet i Køge kommune i over 20 år. En gang en pæn kommune, hvor man nød at gå en tur, at komme kørende ind i kommunen. Ja, man var lidt stolt af sin nye kommune - en pæn by. Men ak ..... nu er årene gået, miljøet har vundet ... altså miljøet omkring os mennesker ikke mennesket.

Vores omgivelser i Køge er med tiden blevet fyldt med ukrudt, myg og støj fra biler. Husejerne langs Københavnsvej ind/ud af Køge langs vandet, er helt fri for krav fra kommunen - bare lad stå til. 

Grim, grimmere grimmest - det er hvad man kan sige om Køge Kommune og hegnene/hækkene ud til vejene. Så en gang imellem max 1 gang årligt kommer et firma og rydder op ... hvem betaler ?

Vi har åer i Køge .... afvandingsveje - de er snart fyldt op med slam, gamle cykler og ukrudt. Hvor bliver kommunen af?

Vi har stier flankeret af græs/ukrudt som en gang imellem bliver slået,  hvorefter græsset ligger på stierne  - igen ligner det noget man ikke kan være bekendt.

Man skaber Den Hvide By på den gamle Codan-grund - men ak, har du ingen bil eller cykel kan du ikke komme dertil ... altså ingen hjælp til de erhvervsdrivende. Ikke noget med lokal servicebus i dagtimerne - næh nej da.

Vi har en fantastisk industrihavn, men den ligger lige i smørhullet i Køge ... hvad med noget plads til lystsejlerne i dagtimerne - igen, til glæde for erhvervslivet.

Tag dig sammen Marie Stærke .... hjælp os.

Torsdag, 11. februar 2010 kl. 21:04 / opråb, statsministeren

Lad dog statsministeren ....

12 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven

Åh, hvor er det irriterende at journalister og politikere, lider af mangel på empati. Her tænker jeg på at vores lands statsminister Lars Løkke Rasmussen - sideløbende med sit job også er far. Som han selv siger, så er jobbet som statsminister midlertidigt, og jobbet som far er for resten af livet. Hav dog lidt forståelse for at han - som menneske, far og statsleder i en meget svær tid - er nødt til at sørge for at lade batteriet op. Ikke for at løbe fra pligterne, men for at kunne være helt klar i spyttet, aktiv i jobbet og have begge ben på jorden over for alle os der bare kræver og kræver.

Egentlig skulle vi skamme os ... vi danskere har det jo helt fantastisk, også selv om arbejdsløsheden truer rigtig mange og allerede har ramt alt for mange - men vi ligger ikke på gaden, uden mad og drikke og vi har trods alt, et socialt netværk som dog forsøger at hjælpe, så langt økonomien rækker - og socialrådgiverne tør .. Ja tør, for det er godt nok en uriaspost. En stor tak til jer som modigt går på jobbet indenfor socialforsorgen - i er skabt af noget helt specielt.

Og til sidst - tak hr. statsminister for at du gør dit bedste for at passe på økonomien og vores børns fremtid.