Mandag, 29. september 2008 kl. 13:50 / sport
Berlin Marathon 2008
25 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven
Jeg gennemførte igår Berlin Marathon 2008 og jeg har sådan glædet mig til at skrive dette indlæg. For jeg sidder med en helt SUVERÆN fornemmelse i kroppen. Godt nok er den øm og stiv i diverse led ...men jeg er lettet og fyldt op med de STØRSTE indtryk!
Og lad os bare få tiden på plads med det samme. Jeg løb i mål på 4 timer og 16 sekunder..og det er jeg SUPER glad for og stolt over. Godt nok havde jeg håbet på at komme i mål FØR de 4 timer, og jeg troede faktisk osse at det ville ske. Jeg hægtede mig nemlig på en ballon med små 5 km igen. En ballon, der "lovede" at komme i mål på 3:59:59 ....men det glippede - til trods for at jeg var i mål før ballonon, men skidt - de få sekunder har jeg ingen grund til at ærge mig over.
Det vigtigste for mig er, at jeg sidder tilbage men nogle helt uforglemmelige oplevelser. Og naturligvis er jeg stolt over at ha nået mit mål - nemlig at gennemføre i god tid og med "hele" mig. Ikke på eet tidspunkt følte jeg, at jeg var i krise. Fra start havde jeg gode ben og masser af luft. Mit indtag af mad og drikke gik for nuftigt (jeg er IKKE god til at nogen af delene under et løb. Føler, at det hele skvulper rundt i maven - men jeg havde fået eet godt råd inden start - spis HVER timer - og det havde jeg lovet mig selv at gøre)!
Berlin var forvandlet til et eldorado af heppe-kor. Aldrig har jeg set så mange mennesker, samlet til een begivenhed. Det var fantastisk og de først 18 kmilometer blev jeg nærmest "båret" afsted på den eurforiske stemning. Og Danmarks-trøjen som jeg var blevet rådet til at investere i, var jo helt klart en fordel. For alle de danskere, der var samlet langs den 42.195 km lange rute råbte endnu højere, når de så een med dansker-trøjen. Så tak for det´ råd og TAK for hepperiet - I aner ikke hvor meget det betød!
Det gav energi, jeg blev helt varm af glæde og blev sat i et ekstra gear så jeg kunne klare de resterende kilometer.
Og det ER rigtig vigtigt med al den hjælp, man kan få. For det ER virkelig en kamp, man kæmper med sig selv på den lange tur. Selvom om jeg idag sidder med fornemmelsen af, at jeg godt kunne ha løbet hurtigere, så ved jeg, at jeg gjorde mit ypperste igår. Jeg kæmpede, jeg sled mig gennem de mange kilometer og gav ALT, hvad jeg havde. Og det, der gav mig lysten til at fortsætte var naturligvis VILJEN til at komme igennem og så blev jeg osse så utroligt glad over al den opbakning, der kom fra danskere, som jeg aldrig har mødt men bare ville mig det bedste.
Og så må jeg heller ikke glemme den kærlige opbakning, som min mand gav mig. Han "piskede" rundt for at møde mig så mange gange på ruten som overhovedet muligt. Og det lykkedes 3 gange ....sidste gang var ved 35 kilometer og det betød uendeligt meget (Kærlighed kan vises på mange måder :-) .....
Så det hele klappede igår! Solen skinnede dagen lang i Berlin. Der var en FEST i byen og over 40.000 mennesker som levede drømmen ud om at gennemføre et marathon. Og jeg var bare een af de mange, som fik drømmen til at gå i opfyldelse. Og det har selvfølgelig givet blod på tanden. For jeg er sikker på, at det ikke stopper her. Efter en god gang massage her til morgen, en lakridsstang fra min datter (fordi hun synes, at jeg ska ha lidt mere sul på kroppen nu) og en nyvasket Danmarks-trøje er jeg klar igen.
Nu vil jeg sætte mig et nyt mål for jeg er slet ikke mæt endnu. Og jeg tror det hedder Copenhagen Marathon 2009 i en tid UNDER 4 timer .........
Tak for støtten.
De bedste hilsner fra Trine Panum
25 kommentarer
ps. tjek lige til sidst i indlægget - noget med gik bold på tanden LOL. lyder lidt ligesom dengang du sagde skesnovl i nyhederne :)
Du er simpelthen så flot - tillykke med det flotte resultat. Girl Power - siger jeg bare.
hvilket program har du trænet efter. Jeg er selv blevet lun på en marathon, så håber du vil give nogle råd videre.
Sejt gået.
Løb selv min første marathon igår i Oslo, min tid var godt nok ikke så god som din, 4:48.
Dejlig følelse at have gjort det,ikk!! ;O)
ååh.. hvor blev jeg rørt.. ja, jeg er meget let at røre. Men altså Trine trine trine... hvor er du bare superwoman! Godt klaret. Du gjorde det sgudafandme! Jeg er supermisundelig samtidig med at jeg føler med dig :) underlig følelse.
Okay.. Copenhagen..marathon...? Det lyder da ellers fristende.
god træning..
arj.. altså du skal da lige få vejret først søde!
Uuh.. ja kærlighed kan vises på rigtig mange måder
=:-)
stor stor hilsen
aski
Stort tillykke.Jeg har på intet tidspunkt tvivlet på du ville gennemføre,jeg synes du er en sej pige.Tak fordi du huskede et lille billede til blokken.Er det først eller sidst i løbet.Håber ikke du får alt for mange eftervirkninger.
You go girl!!
Jeg fulgte dig "live" på hjemmesiden de sidste 10-12k. Flot at du holder en stabil gennemsnitshastighed gennem hele løbet.
Jeg træner selv til Copenhagen Marathon og håber på en tid under 4 timer. Så er det jo bare at hægte mig på dig.
Flot flo´t og endnu engang tillykke.
Endofiner er nu gode, hvis man har ømme tær ;-)
Faktisk har jeg også glædet mig til at læse dit indlæg, siden du fortalte om dit løb første gang.
Send i øvrigt en venlig tanke til min højre fod og ankel, så den snart bliver god igen :-)
Du er jo ikke den eneste løbesmølf herinde på bloggen.
De bedste hilsner
Thomas
Men some day! ;)
Stort tillykke! Kh Ricki
Og I kan tro at oplevelsen stadig sidder i kroppen på mig - har løbet over målstregen mindst ti gange i nat ....så det er en oplevelse, der har brændt sig fast.
Er osse stadig helt høj over at ha gennemført ....har lovet mig selv at det er okay at være "fjollet oveni låget" i et par dage (eller mere ....:-)
Ha´ en god dag - hilsner Trine Panum
Hvor er du sej. Gud hvor ser du overskudsagtig ud på billedet :-) Glæder mig til at høre mere om løbet. Måske ses vi til træning til Cph Marathon. KH Sisse
Jamen vidste vi ikke bare at du ville gennemføre i suveræn stil og tid...?! Du er simpelthen for SEJ, mand!!
Det er så ABSOLUT tilladt at være "fjollet i låget" og "høj" af det i laaaaang tid fremover - det har du sgu fortjent !!
Tillykke med det !!
MVH Lise
tillykke med dit første marathonløb. Kan godt forstå at du er helt høj, det var jo helt fantastisk dernede! Vejret, tilskuerne & stemningen, alt gik op i en højere enhed. Jeg svæver også på min egen lyserøde Berlin sky, selvom kroppen er slidt og øm.....løb mit andet Marathon og satte PB med 3.43.
held & lykke med de nye mål
Peter
Vi ses i København næste år.. Under 4 timer
Rigtig godt gået - tillykke med det. Kan godt forstå du føler dig lidt snydt mht din ambition om at komme under 4 timer, men så har du da i hvert fald allerede et godt mål til Cph :-)
Desuden er det rart at se dig takke publikum. Jeg tror ikke de selv ved hvor uvurderlig en hjælp de er, det er simpelthen SÅ fantastisk at blive klappet igennem en marathon selvom man ikke er nogen superstjerne, men bare slæber sig igennem :-)
Tak for god blogism ;-)
(Bemærk smilet om munden ...det var først senere det begyndte at gøre ondt :-)
Mvh trine panum
Det er fantastisk ,at du så tæt på målet kan udstråle så meget overskud ,og stadig ligne en million,som du jo altid gør når vi ser dig.Du må være i en kanon form.Jeg kan godt forstå din familie er stolt af dig og forkæler dig lidt,det har du virkelig fortjent.
Håber du nyder den flotte præstation fuldt ud og husker at klappe dig selv på skulderen over den.
Havde selv fornøjelsen af den store personlige sejre det er at gennemfører Copenhagen Marathon i år, og glæder mig til selv at opleve Hamburg, Copenhagen og Berlin næste år.
(smiler og blinker med venstre øje)
Tillykke emd sejren i Berlin.
Skal løeb Copenhagen Marathon go har netop tilmeldt mig Berlin i 2009 og vil gerne spørge hvor du har købt Danmarkstrøjen, som du tilsyneladen har været meget glad for. Har søgt på nettet dog uden held.
Venlig hilsen
Sven Grud Rasmussen
Indlægget er lukket for flere kommentarer.