Onsdag, 10. december 2008 kl. 13:33 / underholdning
Årskavalkade på Tv2............
11 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven
Først TAK for alle de pæne ord, I har skrevet om min exit fra morgennyhederne. Dejligt, at I har det sådan med mig, det varmer og gør mig glad midt i al tristheden.
Nu hvor der er gået et stykke tid, og jeg har fået tid til at fordøje nyheden om at Tv2´s morgenTV lukker pr. 1. januar, så har jeg det ok med beslutningen. Rationelt set forstår jeg godt beslutningen. Tv2 skylder penge - rigtig mange penge. Så set med de briller, er det vel en fornuftig beslutning. Det ændrer bare ikke ved, at det er super-ærgerligt. Morgenholdet har i 12 år leveret et enestående produkt. Nyhedsudsendelser, som jeg har brændt for at lave til jer derude ....den følelsen kan rationalitet ikke ændre på.
Jeg har nu kastet mig over Tv2´s årskavalkade, som jeg er vært på sammen med Jesper Steinmetz. Vi har dannet værtspar de seneste år og nu får vi igen i år muligheden for at kigge tilbage på 2008 sammen med jer - det er en STOR fornøjelse for mig personligt. Det er nemlig et rigtig dejligt program at lave.....
Pt er alle gæsterne inviteret, der er styr på musikerne, studiet er ved at blive bygget op i Odense, værtstøjet er indkøbt og programmet er ved at ta sin form.- Men der er stadig rigtig mange detaljer, der mangler at falde på plads. Men vi ska nok nå det hele ....det lover jeg!
Og jeg kan da godt afsløre nogle af gæsterne, vi ska hylde. For de er alle vindere – uanset om de har vundet OL-guld, har vundet over sig selv, eller over omgivelsernes skepsis, som statsministerfruen gjorde. Anne-Mette Rasmussen og statsminister Anders Fogh Rasmussen er gæster, og så kommer Thomas Evers Poulsen naturligvis også. Det samme gør Villy Søvndal, formand for SF, og Lene Espersen, formand for Konservative og økonomi- og erhvervs-minister, der i sommer kørte Danmark tyndt i en lille rød folkevogn og talte om danskhed.
Fra sportens verden kommer de to 49’er-sejlere Jonas Warrer og Martin Kirketerp, som fortæller om OL-mareridtet, der endte lykkeligt. og så er der osse masser af musik. Den walisiske charmetrold Tom Jones kommer og synger ”If he should ever leave you”, den nye amerikanske topstjerne Josh Groban giver succeshittet ”You raise me up”, "Hej Matematik" serverer med hjælp fra eks-Shu-bi-dua-medlemmet Michael Hardinger nummeret ”Walkman”, og så er Danmarks rockmama nummer 1, Sanne Salomonsen, tilbage med det aktuelle nummer ”Taxa”. ....og så er der mange mange flere, som du må vente med at se, når programmet ruller over skærmen mellem jul og nytår.
Programmet sendes på Tv2 søndag d. 28. december kl 20. Jeg håber, du vil kigge med.
Rigtig god jul.
De bedste hilsner Trine Panum Kjeldsen

11 kommentarer
Du kan tro vi kigger med.
Har naturligvis gjort det alle årene, det er blevet sendt.
Rigtigt sjovt, når en kollega tager lidt gas på en anden med gamle klip.
Det er S Å sjovt. (ja, du har været med højt hår og ,,røv-ørken,,. ) Fortalelser findes og det er tilladt.
Tidligere hørte jeg radio med fortalelser = bøffer fra radioavisen nytårsaften.
Det var så sjovt. Så den stund var ,,hellig,, inden selve nytårsaften.
Nej fyr I den bare af - og ja.
Det må være trist at skulle slutte med Nyhederne i Odense.
Tænker på dig og de andre som mennesker.
Håber der trods alt er nogle jobs til jer fremover indenfor den branche I kender så godt og brænder for, så det kommer igennem igen igen til vore stuer.
Mange hilsener fra det Nordjyske.
hvad er dine planer nu da morgennyhederne er lukket?
Jeg er nu også lidt spændt på hvor vi kan finde dig i 2009.Du,din familie og fantastiske kolleger ønskes en god jul og et godt nytår,og forhåbentlig på gensyn næste år.
KNUS Mette
Jeg er lammet af grin
Jeg ærgrer mig stadigvæk over, at TV2’s ledelse kan finde på, at fjerne sympatiske og professionelle værter som dig og Henrik Skovgaard, med så stor positiv energi og udstråling, fra Morgen-nyhederne.
Ved du p.t. noget om, hvor man så fremover kan komme til at opleve dig på skærmen? Forhåbentlig, trods alt, fortsat på TV2!
p.s.: Hvor ser du elegant, smuk og rent ud sagt sexet ud på billedet ovenfor. Glæder mig til dette års nytårskavalkade.
Husk nu på at hverken Henrik Skovgaard eller jeg er "blevet fjernet" fra skærmen. MorgenTv lukker ned og derfor skal vi lave andre ting på Tv2 .....
Hvad, må I vente lidt med at få at vide ...:-)
Hilsner fra Trine Panum
Glæder mig til at se dig og Henrik - måske flere fra morgenholdet andre steder på TV2.
Vi utålmodige sjæle må bare vente - og glædes når I toner frem i nye spændende programmer.
Hilsner
Lene
Vil lige sige savner dig på morgen-nyhederne det er slet ikke det samme...suk...suk. dit smil og dit friske humor smitter af på os andre. Samtidig er du en dygtig studievært man kun kan holde af.
Håber du fortsætter på Station 2 så vi stadig kan følge dig på tæt hold.
Er der udsigt til du skal lave andre programmer i 2009 på tv2?
Så nytårsprogrammet det var som altid en fornøjelse at følge dig
Ha det nu pænt
Indlægget er lukket for flere kommentarer.