Bloggen lukker, Læs mere

Trine Panum Kjeldsen's blog

Tirsdag, 28. april 2009 kl. 13:52 / danmark

Sig ordet 'camping'.......

8 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven

campingferie.jpg

……..Og jeg ved (næsten) hvad du tænker. Ser du også bajerdrikkende mænd i ’campinguniform’ foran Isabella-teltet? Måske ..og det er der rigtig mange, der gør.

Dansk camping har i mange år kæmpet med et slet image. Et image, der har afholdt mange fra at komme på pladserne – for ”dem har vi ikke lyst til at lege med’. Camping har været for de ’lavere sociale klasser’, for dem, der elsker at spille yatzy og gøre sig i stand på fællestoilettet.Og så har jeg vist også fået brugt alle kilcheerne, ikke sandt?

 Forleden brugte jeg en hel dag sammen med mange af de engagerede mennesker, der forsøger at ÆNDRE det image og bruger rigtig mange af døgnets timer på at gøre landets campingpladser til en OPLEVELSE. Og det gjorde, at jeg fik rusket godt og grundigt op i mine fordomme. Her mødte jeg lejrchefer (det er dem, der styrer campingpladserne) , bestyrelsesmedlemmer, konsulenter, VisitDenmark osv, osv.  Og jeg fik et nyt syn på hvad camping er – og bedst af alt et mere NUANCERET indblik i, hvad de danske campingpladser tilbyder.

 

Min familie består af to børn og to voksne. Vi er vilde med at holde i ferie i Danmark, vi er ikke specielt sociale når vi ferierer – det,vi sætter i højsædet er samværet med vores unger. Derfor har vi i mange år nydt den danske sommer i et sommerhus i Nordjylland. Der´har vi havet indenfor rækkevidde, roen og tiden til hinanden.

Men midt i al idyllen må jeg jo også indrømme at der ikke går særligt mange dage, før ungerne begynder at spørge ”hvad skal vi lave i dag” hvornår skal vi dit, hvornår skal vi dat? De KEDER sig! Og så forsøger vi voksne at sige ”så find på noget at lave, sæt en leg i gang. I skal ikke aktiveres hele tiden. Ferie er også tid til at kede sig”.

Meget fornuftigt. Meget voksnet …men det virker ofte ikke særlig lang tid af gangen. Og her kan jeg sagtens se en fordel i at rykke ’teltpælene’ over på den nærliggende campingplads. For her er der jo andre børn at lege med. Der er fine legepladser og aktiviteter i massevis – for børn og for hele familien.

 Fællesbade…..

Og det der´ med fællesbade og at man helst skal være socialt anlagt for at komme på pladserne – det holder ikke længere. Pladserne er moderniseret, lækre og hygiejnisk og man kan tage bad sammen med sin mand/kvinde J eller for sig selv. Og der er ingen grund til at frygte at man partout SKAL være med på fællessang, for at være en del af campinglivet. Man må med andre ord gerne ”hive stikket ud” og være social inden for teltets, vognens eller hyttens fire vægge ….man bestemmer selv.

Der er også mulighed for at leje hytter. Jeg fik stukket adskillige brochurer i hånden over campingpladser i hele Danmark – og flere steder er der blevet bygget de flotteste hytter på op mod 35 kvadratmeter med eget køkken og bad og plads til fire. Så jeg må indrømme – jeg er tiltrukket!!

Ny viden og væk med fordommene

Måske får jeg lokket den øvrige familie på camping – måske ikke i år men så måske til næste år? Hvis der altså er plads. For i disse krisetider tyder noget på, at vi danskere i stort antal, påtænker at holde ferien herhjemme i år. Og skal jeg være helt fordomsfri og glemme alt om, at det er ”yt” at nævne ordet Camping i omgangskredsen, så har mange af pladserne jo præcis det, børnefamilierne drømmer om. Så måske er det på tide, at vi tager de nye briller på og gir campingpladserne en chance mere ?

Er du i tvivl om camping er noget for dig og din familie så her et lille tip - spørg din børn hvad de helst vil i år - Thailand eller campingplads med hoppepuder?....

Tør du at spørge ?

 

Bedste hilsner Trine Panum  Kjeldsen

 

Mandag, 20. april 2009 kl. 11:51 / danmark

Station2-Efterlyst om drabsforsøg i Odense

1 kommentar | Rapportér/anmeld | Send til en ven

En 26-årig købmand blev onsdag d. 15. april forsøgt dræbt, mens han passede sit job i en lille købmandsforretning i Haveforeningen Roerskov i Odense V. To mænd stod pludselig foran ham. Den ene rettede et haglgevær – formentlig en pumpgun, mod ham og affyrede mindst 3 skud. Den 26-årige blev ramt i armene og i maven – han er i dag udenfor livsfare efter at adskillige operationer.

 

Det er bla den´sag Station2-Efterlyst handler om iaften - på TV2 kl 21.40. Politiet mangler nemlig stadig de afgørende spor i sagen for at kunne opklare den.

 

Gerningsmændene flygtede fra gerningsstedet i en hvid Opel Vectra Stationcar. Bilen blev kort tid efter drabsforsøget fundet brændende på Sanderumvej – blot et par kilometer fra gerningsstedet. Flere vidner har fortalt politiet, at de så mændene flygte videre i en lys personbil – ingen ved hvorhen og ingen har set dem siden.

 

Hævn kan være motivet

 

Politiet har afhørt den 26-årige, men han har ikke bidraget med nye oplysninger – ifølge politiet vil han ikke sige noget. Det´har fået politiet til at se på sagen med nye øjne. Det viser sig nemlig at den 26-årige er godt kendt af politiet. Tilbage i oktober 2008 var han identisk med en af de to mænd, der er tiltalt for at have overfaldet et medlem af Hells Angels-støttegruppen AK 81 i en pornoforretning i Odense centrum. ’Med det´ i baghovedet, er det naturligvis oplagt at der kan være tale om et hævnangreb, men vi ved det ikke. Motivet kan ligeså godt være alt muligt andet’, sir efterforskningsleder Jack Liedecke fra Fyns politi.

 

Optrapning af bandekrig?

Onsdagens drabsforsøg har fået politiet til at være ekstra opmærksomme på indvandrer og rockere i bydelen. Der har været rimeligt roligt omkring dem i flere måneder, derfor har vi intet belæg for at sige, at episoden i haveforeningen kan være en optrapning, af den bandekrig, der har verseret mellem rockere og indvandrer. Men vi holder naturligvis øje med, at der fortsat er ro i miljøerne, tilføjer Jack Liedecke.

 

De to mænd, der forsøgte at dræbe den 26-årige købmand, der har anden etnisk herkomst end dansk, har politiet meget få oplysninger om.

Manden der skød beskrives som:

 

180-185 cm høj

Almindelig af bygning

Sort jakke med beige stribe ned langs højre side

Bevæbnet med haglgevær, formentlig pumpgun

Nationalitet ukendt

 

Medgerningsmanden har politiet ingen oplysninger om.

 

Politiet søger vidner

 

Politiet har efterforsket sagen siden onsdag. Men det er opad bakke, erkender efterforskningslederen, Liedecke. ’Offeret har tilsyneladende ikke villet hjælpe os med at finde gerningsmændene, så vi har ganske få spor at gå efter. Derfor beder vi nu også offentligheden om at hjælpe os. Særligt flugtbilen,vi fandt brændende på Sanderumvej mangler vi oplysninger om, sir Liedecke.

Den hvide Opel Vectra Stationcar blev stjålet natten til d. 9. april fra Højbjergvej i Odense V og så blev den brugt ved drabsforsøget onsdag d. 15. april og senere brændt af.

 

Har du lyst til at se og høre mere om denne spektakulære sag, så se med iaften. Vi ses kl 21.40.

 

Bedste hilsner Trine Panum Kjeldsen, Redaktør Station2-Efterlyst

  

 

Mandag, 30. marts 2009 kl. 16:37 / sport

Sådan brormand !!!!

11 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven

sørens.jpg

Bær over med mig - jeg blir nødt til at få det ud! Jeg er SÅÅÅÅÅ stolt og glad på min bror - Søren Kjeldsens vegne. Igår lykkedes det ham at hive endnu en sejr hjem på Europa Touren i Golf - sin tredje af slagsen - ved Open de Andalucia i Sevilla i Spanien

Og da jeg talte med ham her til morgen, var han stadig helt høj over, at det lykkedes!

På det´ Europatour-niveau har alle, der stiller op i turneringen en potentiel chance for at vinde - men igår var der kun een, der havde lige præcis DET´der skulle til. Og det undrer vel ingen, at jeg synes, at det var skønt - og fortjent, at det var Søren :-)

Og jeg ved det jo godt, at han er begavet med en god portion VINDERINSTINKT. Men jeg blir lige nervøs hver gang, han har spillet sig helt i front; holder han nu distancen denne gang? Kan han holde nerverne i ro og fokusere ...et slag af gangen?? 

Og ja, det kunne han! Og hvor er bare det en fantastisk følelse, at sidde tilbage med, når sidste put går i hul....selv for mig, der måtte høre resultatet gennem en mobiltelefon :-). Det er en forløsning hver gang og det bedste ved det hele er at se ham smile og strække armene i vejret. Det øjeblik, får jeg aldrig nok af .....

Med sejren tar Søren et stort spring opad på verdensranglisten. Han ligger nu nummer 42 - den bedst placerede dansker - og hans bedste placering nogensinde.....

Gennem årene har jeg naturligvis fulgt ham tæt. Har hørt ham fortælle om alle de indre kampe, om alle de timelange træningsdage og mange rejsedage uden kone og børn. Og jeg har aldrig hørt ham klage. Aldrig har han været trist over sit golfliv - som han sir "jeg har det bedste job i verden".......og det er sikkert ENDNU bedre og sjovere nu!!

I næste uge går det løs i USA. Og jeg er inviteret med. Her ska Søren - for første gang i sit liv - spille med i den prestigefyldte US Masters. Turneringen spilles på den sagnomspundne Augusta nationalbane ...jeg glæder mig som et lille barn!

..tænkt 4 dages golf i topklasse - det blir verdensklasse!

bedste hilsner Trine Panum Kjeldsen




Mine favoritter