Bloggen lukker, Læs mere

lidt om hvad der rører sig i mig...

Mandag, 30. august 2010 kl. 09:31 / hverdag, livet

Det sidste...

3 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven

eller i hvert fald måske det sidste indlæg her på bloggen fra mig. Hele sommeren har jeg gået og overvejet at nedlægge min blog. Lysten til at blogge har været helt væk, synes bloggen har været/er gået lidt død - i hvert fald for mig, men nu er det så lidt som om at lysten vender en lille smule tilbage, så nu får blog-livet lige en chance mere her hos mig, så må vi se hvor længe den holder. Jeg vil forsøge lige at give en lille opdatering på, hvad der er sket, siden jeg var her sidst, for der er faktisk sket en hel del eller i hvert fald nogen ret store ting i mit liv siden jeg skrev herinde sidst.

For nu at starte fra begyndelsen så stoppede jeg i mit arbejde på Sjælland i begyndelsen af sommeren af flere forskellige grunde, som jeg ikke vil komme nærmere ind på her.

Derudover er det sket det grumme at jeg er blevet gammel, ja faktisk så gammel at jeg ikke kan kalde mig teenager mere. Med andre ord fyldte jeg her i sommerferien 20 år - en fødselsdag, som jeg valgte ikke at holde sammen med familien efter sidste års ikke særligt opløftende oplevelse. Jeg fik tilbuddet om at komme ned til en familie, ja en familie som jeg faktisk ikke rigtigt kendte... Jeg havde snakket en del med "mor" i den her familie online og hun tilbød, at jeg kom ned til dem og lod dem fejre min fødselsdag. Jeg overvejede det lidt, da jeg ikke ville trænge mig på, "far" i den her familie havde nemlig fødselsdag samme dag som mig. Jeg syntes måske lidt, at det var deres dag, en dag de skulle have med familien uden min indblanding, men det endte dog med at jeg tog afsted. Det gik rigtigt godt, og jeg havde en super god fødselsdag med nogen hyggelige, søde og rare mennesker og noget rigtigt lækkert mad :)

Nu da jeg er blevet gammel, så nåede vi så langt hen på sommeren, at det blev tid til den årlige familieferie, som jeg faktisk valgte at tage med på i år, i håbet om, at det for en gangs skyld skulle blive en god ferie uden alkoholens indblanding. Jeg håbede, men det var også en ferie herhjemme i Danmark, så bevidstheden om at jeg kunne hoppe på et tog eller en bus og tage hjem igen, hvis det blev for uudholdeligt at være med. Det gik hverken være eller bedre end at vi ankom til en campingplads i vendsyssel lørdag aften og allerede søndag synes mor, at alkoholen skulle være en del af vores familieferie, hvilket resulterede i, at mandag morgen smed vi tingene i bilen og kørte hjem allesammen... Da vi så kom hjem valgte far så, at tage videre på ferie alene, for han skulle da i hvert fald ikke have ødelagt mere af hans ferie...

Så er der måske nogen, der kan huske at jeg sendte en ansøgning til universitetet i Aalborg i begyndelsen af marts. Der kom svar den 30. juli og sørme om ikke det var positivt. Jeg fik meddelelsen om, at jeg var blevet tilbudt en plads på politik & administration på Aalborg Universitet med start den 1. september 2010. Jubiii! Jeg skyndte mig at takke ja til pladsen, for det er jo det jeg gerne vil - tilbage på skolebænken og læse politik og økonomi. Det var en super god dag og de efterfølgende dage også. Idag skriver vi den 30. august 2010, så kan de kloge regne ud, at der ikke er mere end et par dage til at jeg skal starte på studiet, og jeg glæder mig. Helt vildt. Det bliver så lækkert at komme igang igen, at have noget at lave og noget at stå op til om morgenen. Når det så ovenikøbet er det, som jeg gerne vil lave bliver det jo ikke meget bedre...

Derudover så er det sket det her henover sommeren, at jeg er blevet udgivet eller ja det vil sige, at nogen af mine små skriverier = digte er blevet udgivet på nettet. Jeg har altid skrevet mig ud af ting, når de blev for sværere at have med at gøre og de seneste par år er det mundet ud i en hel del digte. Egentligt har jeg aldrig skrevet for at andre skulle se dem, bare til og for mig selv - til min skrivebordsskuffe, men her først på sommeren var der så en veninde, der fik lov at kigge lidt i min "skrivebordsskuffe" og hun syntes, at de var så gode så jeg skulle forsøge at få dem ud. Det endte jeg med at gøre efter lang tids overvejelse. For var jeg nu lige klar til, at alle skulle have kendskab til mine inderste tanker og følelser... klar til at nogen skulle kende mig, som den jeg egentligt er med de tanker og følelser som jeg nu en gang har. Det endte med at jeg forsøgte mig på nettet først og her blev de ret hurtigt udgivet, i skrivende stund har jeg fået 8 digte udgivet og en 5-6 stykker mere er på vej indenfor den nærmeste fremtid.

Inga, som nogen af jer måske kan huske fra tidligere på året, skriver jeg også stadig løbende med. Det er fantastisk, og det hjælper mig meget - ja faktisk har det hjulpet mig så meget, at jeg nu i sidste uge, var afsted til endnu et møde i familieklubben. Det var lige så grænseoverskridende og skræmmende som første gang, i hvert fald indtil jeg sad der. Da først jeg var der, føltes det knap så slemt som første gang, og jeg havde det også klart bedre da jeg tog hjem denne gang end da jeg tog hjem første gang i foråret. Jeg håber på, at jeg kan holde fast nu og overbevise mig selv om at tage afsted regelmæssigt. Jeg er vist nok blevet overbevist om nu, at det er vejen frem for mig, som det er for så mange andre, så nu skal der bare kæmpes!

Fredag, 18. juni 2010 kl. 10:59 / frustration, hverdag, tanker

berettiget skæld ud eller bare skæld ud?

6 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven

Skal/skal ikke kombineret med berettiget skæld ud eller bare skæld ud? Jo altså jeg ved jo godt at jeg burde - burde hjælpe til herhjemme... Men hvor er det dog svært at overbevise sig selv om at bruge tiden på noget som man ikke gider (oprydning og rengøring) når man får ballade uanset om man gør det eller ej. 

Hjælper man til får man balladen over at det ikke er gjort godt nok eller decideret forkert og hjælper man ikke til så får man balladen over ikke at hjælpe til.

Tænker lidt om det ikke er bedre at lade være så? bare lave noget man har lyst til i stedet for... så er balladen og skæld ud'en da i det mindste berettiget...

Måske er jeg helt galt på den og måske kan i slet ikke følge mig... men det er altså nemmere at håndtere balladen (for mig) når den er berettiget fremfor at få den alligevel når jeg har hjulpet til...

Tror jeg dropper det idag.. brok og ballade kommer alligevel - så jeg vil lave noget jeg har lyst til idag.. nemlig nyde det gode vejr med en dejlig lang cykeltur tror jeg :)

Ha' en super dag og weekend når I kommer så langt :)

Fredag, 4. juni 2010 kl. 20:30 / følelser, tanker

Det hænder at...

19 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven

man overrasker sig selv... det kom jeg vist til forleden. Jeg gjorde i hvert fald noget, som jeg ikke havde regnet, jeg nogensinde ville komme til at gøre. Havde nogen sagt til mig for bare 14 dage siden eller en måned siden, at jeg ville komme til at sidde i en gruppe for pårørende til alkoholmisbrugere - ja så ville jeg nok have sagt, at de var fulde af løgn - okay måske ikke sagt det, men i hvert fald tænkt det.

Jeg sad en onsdag formiddag for efterhånden 2 uger siden og skrev med Inga og vi skriver frem og tilbage som så ofte før - og hun spørger om jeg kunne tænke mig at komme til møde om aftnen. Æhm øhm... jamen det kan jeg da ikke? Det tør jeg da ikke... gys, at skulle sidde foran andre mennesker og fortælle hvordan jeg har det.. gulpMin mave trækker sig sammen og hænderne bliver klamme allerede ved tanken om det. Jeg får alligevel skrevet om jeg må tænke over det og så vende tilbage med et svar senere.

Tankerne kredser om det hele tiden - kan ikke koncentrere mig om at lave noget. Jeg bliver enig med mig selv om at prøve, da jeg er blevet lovet at jeg bare kan være med på en kigger og en lytter... bare være der sådan set uden at jeg behøver sige noget. Jeg hopper på bussen og tager afsted - det passer ikke helt så jeg har noget ventetid, som jeg bruger på at få ordnet nogen småting. Flere gange overvejer jeg at tage bussen tilbage for tankerne kører med - det kan jeg ikke det her... det kommer der ikke noget godt ud af... det er nok bedre at lade være og jeg må hellere tage hjem igen. Det var blevet aftalt, at jeg ville blive hentet ved bussen, hvilket nok var meget godt, for hvis ikke jeg havde haft den aftale, så havde jeg nok stukket halen mellem benene og var taget hjem igen, men det der med at svigte aftaler er ikke lige mig så jeg endte med at blive.

Selve mødet var meget grænseoverskridende og mærkeligt, for hov der var pludselig nogen, der sagde de samme ting, som jeg selv føler og tænker. Der var oven i købet nogen som formåede at sætte ord på nogen af de ting som jeg ikke selv har formået. Tænk hvis det var mig, som kunne sidde så åbent og fortælle om hvordan har jeg det... tænk hvis det var mig der kunne fortælle om og sætte ord på mine tanker og følelser, som de gjorde og gør... hvor må det være befriende at kunne og turde det...

1
23456...9Næste »



Mine favoritter