Mandag, 30. august 2010 kl. 09:31 / hverdag, livet
Det sidste...
3 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven
eller i hvert fald måske det sidste indlæg her på bloggen fra mig. Hele sommeren har jeg gået og overvejet at nedlægge min blog. Lysten til at blogge har været helt væk, synes bloggen har været/er gået lidt død - i hvert fald for mig, men nu er det så lidt som om at lysten vender en lille smule tilbage, så nu får blog-livet lige en chance mere her hos mig, så må vi se hvor længe den holder. Jeg vil forsøge lige at give en lille opdatering på, hvad der er sket, siden jeg var her sidst, for der er faktisk sket en hel del eller i hvert fald nogen ret store ting i mit liv siden jeg skrev herinde sidst.
For nu at starte fra begyndelsen så stoppede jeg i mit arbejde på Sjælland i begyndelsen af sommeren af flere forskellige grunde, som jeg ikke vil komme nærmere ind på her.
Derudover er det sket det grumme at jeg er blevet gammel, ja faktisk så gammel at jeg ikke kan kalde mig teenager mere. Med andre ord fyldte jeg her i sommerferien 20 år - en fødselsdag, som jeg valgte ikke at holde sammen med familien efter sidste års ikke særligt opløftende oplevelse. Jeg fik tilbuddet om at komme ned til en familie, ja en familie som jeg faktisk ikke rigtigt kendte... Jeg havde snakket en del med "mor" i den her familie online og hun tilbød, at jeg kom ned til dem og lod dem fejre min fødselsdag. Jeg overvejede det lidt, da jeg ikke ville trænge mig på, "far" i den her familie havde nemlig fødselsdag samme dag som mig. Jeg syntes måske lidt, at det var deres dag, en dag de skulle have med familien uden min indblanding, men det endte dog med at jeg tog afsted. Det gik rigtigt godt, og jeg havde en super god fødselsdag med nogen hyggelige, søde og rare mennesker og noget rigtigt lækkert mad :)
Nu da jeg er blevet gammel, så nåede vi så langt hen på sommeren, at det blev tid til den årlige familieferie, som jeg faktisk valgte at tage med på i år, i håbet om, at det for en gangs skyld skulle blive en god ferie uden alkoholens indblanding. Jeg håbede, men det var også en ferie herhjemme i Danmark, så bevidstheden om at jeg kunne hoppe på et tog eller en bus og tage hjem igen, hvis det blev for uudholdeligt at være med. Det gik hverken være eller bedre end at vi ankom til en campingplads i vendsyssel lørdag aften og allerede søndag synes mor, at alkoholen skulle være en del af vores familieferie, hvilket resulterede i, at mandag morgen smed vi tingene i bilen og kørte hjem allesammen... Da vi så kom hjem valgte far så, at tage videre på ferie alene, for han skulle da i hvert fald ikke have ødelagt mere af hans ferie...
Så er der måske nogen, der kan huske at jeg sendte en ansøgning til universitetet i Aalborg i begyndelsen af marts. Der kom svar den 30. juli og sørme om ikke det var positivt. Jeg fik meddelelsen om, at jeg var blevet tilbudt en plads på politik & administration på Aalborg Universitet med start den 1. september 2010. Jubiii! Jeg skyndte mig at takke ja til pladsen, for det er jo det jeg gerne vil - tilbage på skolebænken og læse politik og økonomi. Det var en super god dag og de efterfølgende dage også. Idag skriver vi den 30. august 2010, så kan de kloge regne ud, at der ikke er mere end et par dage til at jeg skal starte på studiet, og jeg glæder mig. Helt vildt. Det bliver så lækkert at komme igang igen, at have noget at lave og noget at stå op til om morgenen. Når det så ovenikøbet er det, som jeg gerne vil lave bliver det jo ikke meget bedre...
Derudover så er det sket det her henover sommeren, at jeg er blevet udgivet eller ja det vil sige, at nogen af mine små skriverier = digte er blevet udgivet på nettet. Jeg har altid skrevet mig ud af ting, når de blev for sværere at have med at gøre og de seneste par år er det mundet ud i en hel del digte. Egentligt har jeg aldrig skrevet for at andre skulle se dem, bare til og for mig selv - til min skrivebordsskuffe, men her først på sommeren var der så en veninde, der fik lov at kigge lidt i min "skrivebordsskuffe" og hun syntes, at de var så gode så jeg skulle forsøge at få dem ud. Det endte jeg med at gøre efter lang tids overvejelse. For var jeg nu lige klar til, at alle skulle have kendskab til mine inderste tanker og følelser... klar til at nogen skulle kende mig, som den jeg egentligt er med de tanker og følelser som jeg nu en gang har. Det endte med at jeg forsøgte mig på nettet først og her blev de ret hurtigt udgivet, i skrivende stund har jeg fået 8 digte udgivet og en 5-6 stykker mere er på vej indenfor den nærmeste fremtid.
Inga, som nogen af jer måske kan huske fra tidligere på året, skriver jeg også stadig løbende med. Det er fantastisk, og det hjælper mig meget - ja faktisk har det hjulpet mig så meget, at jeg nu i sidste uge, var afsted til endnu et møde i familieklubben. Det var lige så grænseoverskridende og skræmmende som første gang, i hvert fald indtil jeg sad der. Da først jeg var der, føltes det knap så slemt som første gang, og jeg havde det også klart bedre da jeg tog hjem denne gang end da jeg tog hjem første gang i foråret. Jeg håber på, at jeg kan holde fast nu og overbevise mig selv om at tage afsted regelmæssigt. Jeg er vist nok blevet overbevist om nu, at det er vejen frem for mig, som det er for så mange andre, så nu skal der bare kæmpes!