Hop til indhold

Ny tv2.dk Forside

Torsdag, 16. oktober 2008 kl. 11:16 / uro

Ny nyhedsoversigt - start.tv2.dk

3 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven

Vi har netop publiceret første version af en ny nyhedsoversigt, der fungerer som supplement til forsiden af tv2.dk. Du finder den her:

http://start.tv2.dk

Lige nu indeholder den nyhedslister fra: Nyhederne, Sporten, Gossip, Finans, Krimi og Vild med dans.

Du kan frit flytte rundt på listerne, så de kommer i den rækkefølge, du foretrækker - og der vil også komme flere lister at vælge mellem.

Hvilke lister savner du? Det kan f.eks. være "Fodbold" eller "Musik" eller andre. Skriv en kommentar med dine forslag herunder.


Onsdag, 24. september 2008 kl. 13:47 / tv2

Et par hurtige forbedringer…

72 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven

Tak for jeres feedback. Et gennemgående tema er, at I savner det hurtige overblik uden at skulle rulle ned ad siden. Det har vi fixet med det samme, således at I kan se seneste nyt inden for generelle nyheder, finans, sport og underholdning allerede i første skærmbillede.

Til jer der foretrækker et kompakt overblik frem for det nye design med store billeder, så er der også godt nyt på vej inden for et par uger.

Og til jer, der gerne vil holde fast i den gamle forside, så lever den videre lidt endnu på old.tv2.dk, så I kan bookmarke den og fortsat bruge den som startside.

Jeres andre kommentarer vil vi prøve at tage højde for, når vi finjusterer forsiden over de næste par uger. Så følg med på forsiden og her på bloggen.

Venlig hilsen
Forsideteamet


Tirsdag, 23. september 2008 kl. 20:28 / tv2

Levende, lettilgængelig og hurtig nyheddækning

44 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven

Med vores nye forside på tv2.dk har vi forsøgt at skabe en knaldhurtig, levende og let tilgængelig side, som præsenterer dig for nyheder, sport, underholdning og alt om TV. Samtidig har vi prøvet at gøre det nemt at finde det, som vores brugere leder efter på tv2.dk.

Men det vigtigste er, at vi skruer op for tempoet. Med den nye forside får du en endnu hurtigere nyhedsdækning, et hurtigt overblik over de seneste nyheder og masser af mere TV på nettet — med et enkelt klik. Målet er, at du oplever, at der hele tiden sker noget nyt og interessant på tv2.dk.

Vi håber, at du vil tage godt imod den nye forside og være med til at skabe gode vibrationer. Men først og fremmest håber vi, at du vil bruge den — hver dag.

Prøv den og giv os din mening — ris, ros og ideer - her på bloggen. I løbet af de næste måneder finjusterer vi og laver mindre ændringer — blandt andet ba<x>seret på dine meninger.

P.S. Vi ved godt at nogle godt bedst kan lide, at tingene er, som de plejer. Så hvis du holder så meget af den gamle forside, at du ikke vil slippe den, så lever den videre på old.tv2.dk.


1
2Næste »