Torsdag, 4. februar 2010 kl. 23:25 / le mans
Vil I med op på 300 km/t?
25 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven
Hejsa :-)
Selv om EM i herrehåndbold er overstået, så er jeg altså ikke helt færdig med at skrive herinde. Jeg har nemlig lige i dag fået at vide, at jeg også skal være redaktør på min anden store lidenskab her i 2010. Nemlig, 24 timers motorløbet, Le Mans.
Der har været mange rygter på diverse motorsportssites og andre steder, hvor motorsportens mange fans debatterer og udveksler historier, om at TV 2 ikke havde fået rettighederne i år.
Det har vi heller ikke.... men vi har købt dem :-) Man får ikke rigtig noget i den verden :-) Så de diskussioner er der ikke grund til at bruge mere tid på rundt omkring. Det er et faktum, at TV 2 har købt rettighederne til løbet og sender for fuld skrald. Og det er godt nok et faktum, der glæder mig rigtig, rigtig meget.
Le Mans er en af årets helt store begivenheder. Jeg kan aldrig blive helt enig med mig selv, om jeg er mest vild med herrehåndboldslutrunder eller Le Mans. Det er to vidt forskellige verdener, så det er jo en sammenligning mellem æbler og pærer. Og jeg har opgivet af klassificere dem i forhold til hinanden på min indre skala. De er nummer 1 og 2 hos mig. Jeg ved bare ikke hvilken, der er 1'er og hvilken, der er 2'er. Men det er jo også ret ligegyldigt.
Når jeg skriver, at vi sender Le Mans for fuld skrald, så mener jeg det virkelig. Man kan selvfølgelig hævde, at man ikke rigtig kan sende Le Mans uden, at det er for fuld skrald, når bilerne når 300 km/t fem gange på hver eneste omgang. Men også i TV 2-regi bliver det for fuld skrald.
Vi sender nemlig meget mere på vores landsdækkende hovedkanal, end vi har gjort tidligere. Og det selv om, der også er både VM fodbold og VM-kvalifikation for håndboldherrerne på TV 2 i løbet af det døgn, Le Mans køres. Det bliver en gigantisk weekend for sportselskere på TV 2.
Vi starter på TV 2 lørdag den 12. juni kl. 14.25, hvor vi sender optakt, indtil løbet starter kl. 15.00 og fortsætter helt frem til kl. 18.
Fra kl. 18.00 til 23.20 sender vi videre fra Le Mans på vores søsterkanal, Zulu - blandt andet for at gøre plads fodbold-VM-studiet, Lørdagssporten og VM-kampen England på USA på TV 2.
Og fra 23.35 er Le Mans så tilbage på TV 2, hvor vi fortsætter helt frem til søndag kl. 16, hvor vi gerne skulle have set en masse danskere på den legendariske bro over pitten, der udgør podiet på Le Mans.
Vi sender altså 25 timer og 30 minutter fra 24 timers-løbet. De 20 timer på TV 2, og 5 timer og 30 minutter på Zulu. Så fås det altså ikke bedre :-)))))
Jeg aner ikke, hvordan vi vil gribe det hele an endnu. Det skal vi først i gang med at planlægge. Men der bliver i hvert fald kræs for motorsportselskere - og i den vanlige TV 2 Sporten-stil vil jeg også godt garantere, at vi vil gøre en hel masse for også at gøre det interessant for dem, der ikke lige vidste, at de havde en Le Mans-elsker skjult i hjertet. For det har vi alle - et eller andet sted. Er jeg overbevist om :-)
Ja, det var egentlig bare det, jeg ville fortælle jer. At vi sender Le Mans igen i år. Og vi gør det for fuld skrald. Tv-mæssigt rammer vi også 300 km/t - mindst.
Vil I med op på 300 km/t? Det håber jeg!
Mvh
Ulrik
PS: Nå ja, og hvis I ikke har fået sport nok, når Le Mans slutter på TV 2 søndag den 13. juni kl. 16, så kan jeg da lige nævne, at I lige kan nå en lur efter 24 timer foran skærmen..... og så sender vi VM-kvalifikations-braget i håndbold mellem de danske håndboldherrer og Schweiz kl. 20. Og sørme, om der ikke også lige er VM-fodbold-studiet kl. 23.15. Og så er den sportsweekend vist ved at være gået :-))))
25 kommentarer
Det lyder jo helt vildt.......Så er der håb om at den evige Le Mans rookie som jeg jo er, faktisk ender med at fatte noget denne gang.
Med så meget sendetid, er det så muligt at I kan tage lidt mere hensyn til alle de som sikkert ikke aner en skid om det, som jo med en vis sansynlihed, vil komme til at slå over på det i løbet af weekenden?
Altså lave 15min hvor man lige bliver ført ind i de mest elementære ting, så som regler, klasser, favoritter mv. Jeg indrømmer blankt, jeg fatter minus af det. Og jeg fatter endnu mindre af hvorfor en tidligere kollega finder det så facinerende, og alle de som tager derned og følger det. En masse biler der drøner rundt og larmer i 24 timer, det er da garanti for høreskade eller hvad?:-)
Og hvis I ikke lige vil ofre sendetid på det, kan man så lave en manual "le mans for dummies" og så lægge den et passende sted på nettet? Eller skal jeg gå endnu et løb igennem uden at fatte noget som helst? :-)
#2 Ja, det er sgu ikke meget sport, der kommer på TV 2 i den weekend. Lige i underkanten efter min smag :-)
Ja, jeg vil godt love dig, at vi nok skal lave en form for Le Mans for begyndere. I hvert fald på tv. Og nettet vil jeg da tage med på råd og høre, om de er interesserede. Det tror jeg da bestemt, at de er.
Det er faktisk svært at svare på, hvorfor så mange er så fascinerede af det, at de følger det i tv i så mange timer - og så mange tusinde danskere rejser derned. Der er nemlig utrolig mange forskellige grunde til, at man kan elske Le Mans, så motiverne er vidt forskellige hos alle dem, der tager derned.
Men jeg kan da nævne nogle af mulighederne: 1) Selve racet. Hvis man er vild med motorsport, så er Le Mans altså bare en af verdens største klassikere. 2) Den indre drengerøv (der også findes i mange kvinder :-) Vild fart, faren, nysgerrigheden, spændingen kan pirre mange. 3) Le Mans kan sagtens anvendes som en ren festival - bare med race i stedet for musik. Rundt om banen er det en ren festival-plads (med tre-fire gange så mange mennesker som på Roskilde Festival), så hvis man elsker det liv, så er Le Mans en fed mulighed for at feste igennem i fire-fem dage. Og der er altså også masser af musik :-) 4) Den fantastiske atmosfære omkring løbet. Der er over 200.000 tilskuere, og jeg har aldrig set bare optræk til ballade. Alle er bare super glade og hygger sig på tværs af nationer, hvem man holder med og alt muligt andet. 5) Legenderne og myterne om Le Mans er så mange, at man nærmest kan mærke det i luften, når man står dernede. Der er bare et sus af noget historisk over det. 6) Den store dansker-fest. Danmark har jo ufatteligt flotte traditioner på Le Mans, så der går jo "landsholdsstemning" i den. 7) Man er meget tættere på Le Mans end alle andre store sportsbegivenheder. Kørerne kommer rundt og hilser på fansene, og man kan komme på pit-walk, hvor man er helt nede ved garagerne og bilerne. Prøv at forestille dig det til en fodboldlandskamp: "Vi kigger sgu lige ned i omklædningsrummet til Morten og drengene".... nej, vel? Men sådan er Le Mans.
Og så videre, og så videre, og så videre. Jeg kan mange flere, men det var da nogle bud :-)
Mvh
Ulrik
Kan i ikke gøre mig og andre: En Stor tjeneste? ;0)
Jeg gider bare ikke jeres Fodbold: Ligue1. Den Franske ;0)
Vil hellere se LIVE: Premer Leuage, på TV2 Sport :0)
PLEASE ;0)
Mvh
Henrik
Uhaa, hvor det lyder som en god weekend.
Jeg har selv håndbold som min absolutte favorit (er gammel håndboldspiller, så det er vel meget naturligt). Le Mans er et must for mig, selvom jeg ikke normalt er til motorsport - men med Le Mans, får jeg altid lidt benzin i blodet.
Min absolutte nr. 2, er Tour De France. År efter år, bliver jeg imponeret over den udholdenhed en omgang radmagre mænd, viser på cykel - helt fantastisk.
Glæder mig til en masse god sport på TV 2.
#5 Ja, det bliver en kæmpe weekend. Super fedt :-)
Mvh
Ulrik
Ser rigtig meget frem til den weekend :)
Men må da også kræve mange medarbejdere at dække VM fodbold, Le Mans, vigtig håndboldkamp osv. så jeg har egentlig et tillægsspørgsmål. Hvor mange ansatte er i egentlig på TV2 sporten alt i alt, teknikere, journalister, reportere osv. eller bruges teknikere blandet i hele TV2 regi, eller har sportsredaktionen egen styrke?
Nysgerrige spørgsmål herfra :)
MVH
Hans Pedersen
MVH
Hans
Jeg er ikke inde i detaljerne omkring Le Mans-kontrakten, men jeg mener, at det er et-årig kontrakt i denne omgang. Det er forskelligt fra begivenhed til begivenhed og fra kontrakt til kontrakt, hvad varigheden er.
Mvh
Ulrik
Men nu du skal være redaktør, er det så dig der bestemmer din stab også? I så fald sørg for at få Christan Thelin som en af kommentatorerne ;) Og hvis jeg så bare kunne huske hvad pokker han hedder ham den anden jeg tænker på... øv øv
Men Flemming Toft kan godt blive i Sydafrika, han er bedst til fodbold. Men det gør han nok også :)
MVH
Hans
#12 Ja, det er fedt!
#13 Samme svar som 11.... det er ikke mig, der bestemmer bemandingen.
Mvh
Ulrik
Mange tak for et fantastisk svar. Selv om jeg ikke er helt enig i den der sammenligning med en musik festival.
På sådan en er der jo en hel del forskellig musik man kan høre, afhængig af ens smag. Til sådan et løb er der "bare" en masse biler der racer rundt. Så jeg vil tillade mig at mene at at sådan en festival er langt mere nuanceret og varieret. Ja jeg er klar over at man sikkert kan lave mange af de samme ting til sådan et race, men druk, fest og hor, kan man vel groft sagt lave mere eller mindre alle steder? :-)
Det er rigtig dejligt at du også lige vil høre net redaktionen om de også er med på den med Le Mans for begyndere. Så man i fred og ro kan læse det når det passer en. Og et supplement kunne være at man måske så kunne sende diverse spørgsmål, hvis der er et eller andet i det udarbejdede matriale, man ikke helt fatter. Eller vil dette være for resurcekrævende?
Mener jo, at jo lettere jeg får ved at sætte mig ind i det, jo større kan muligheden vel være for at jeg fremover vil se det som mere og andet end bare nogle blier på en bane og en masse larm? Og der er vel også andre der ikke fatter noget som helst af det?
Altså, Ulrik. Jeg kan jo ikke undgå at se, der er et kvarter der går uden sending? Hvad er den af? :-)
Pjat, det er en lækker programplan I har til dette år! Kvarteret kan man altid bruge til lidt praktiske ting, såsom opfyldning af popcorn-skål og diverse andre forsyninger, der skal skaffes til nattens timer.
Jeg glæder mig til endnu et døgn i selskab med Jer. Det er en lige stor fornøjelse hvert år :-)
Sikke en weekend vi har i vente, der midt i juni.
Du skriver at du skal være redaktør på programmet ligesom du var under håndbold em. Godt for dig og tillykke med det, men skidt for os, som savner dig i pitten, for det var sku' ikke helt det samme sidste år - ingen kritik af din afløser. Men kan du så ikke i et andet blok-indlæg give os et indblik i, hvad det så er du skal lave under sådan et LeMans - eller for den sags skyld under det netop overstået EM?
Og lige en ide fra højre, hvad med en LeMans-simulator i studiet ligesom i havde under Touren sidste år? Så kan man komme ind ig dyste mod de proffe.
;-) god weekend Tine
Genialt forslag med en simulator i studiet. Man skal bare passe på man ikke mister for meget af selve løbet, det var jo et af de større kritikpunkter sidste år under touren. Men umiddelbart lyder det som en sjov tanke.
P.s EJ hvor er jeg da bare en lykkelig mand nu da, det er helt vildt....tænk at jeg ikke skal ud og have en weekend ved venner og bekendte for at kunne se det på tv2sport og heller ikke er nødt til at se det via nettet som måske risikere at gå ned eller noget...NEJ hvor skal jeg nyde min sofa, mit hjem mine popcorn og min kaffe og mit elskede LE MANS!!! TAK TV2!!!!
Vi har ikke lavet de præcise planer for indholdet endnu, så jeg kan ikke rigtig svare på resten. Men vi skal nok lave en masse for begyndere. Det skriver jeg om efterhånden, som vi beslutter det.
#16 Ha ha ha Ja, det er da noget værre noget med det kvarter. Men SÅ nøjagtig er planen nok heller ikke endnu. Og der skal jo lidt reklamer ind hist og pist. Det er jo dyrt at købe sådan nogle rettigheder. Men bare rolig, I går ikke glip af noget. Skulle der ske noget vildt i de pauser, så får I det med det samme, når vi er tilbage. Og de er altså MEGET korte de pauser, vi opererer med. Og vi har langt færre af dem end alle konkurrenter i verden. Så den effektive sendetid fås ikke bedre, end det vi leverer :-) Fedt, at du glæder dig. Det gør vi også :-)
#17 Tak for de pæne ord :-) Og jo, jeg skal nok komme nærmere ind på rollefordelingen på vores hold, når holdet er sat. Det grifler jeg om, så snart vi kender mere til det. Fed idé med simulatoren.... jeg aner ikke, om det kan lade sig gøre, men skriver mere, når vi får lavet nogle mere konkrete planer.
#18 Tjo, tja, tjo, der var nogle kritiske røster omkring Tour-simulatoren, men også rigtig mange, der roste den. Så den var meget populær blandt nogle og mindre blandt andre. Men den slags skal jo altid evalueres - og doseres i de rigtige mængder. Lad os se nærmere på det, når det nærmer sig.
#19 Skønt at høre din begejstring :-) Jeg kender ikke planerne omkring de ting med træning og kvalifikation endnu, så det er endnu en ting, jeg må vende tilbage med senere. Sådan er det jo, når jeg med det samme vil have braget ud til jer, at vi har skrevet under på kontrakten. Så er det næsten det eneste, jeg ved :-) Jeg skal nok følge op med skriverier om alle detaljerne efterhånden, som jeg får dem. Lige nu kender jeg kun sendeplanerne :-)
Mvh
Ulrik
Syntes du ikke også, at det var et kanon godt kast fra Manning's side af? (; Så playeren from the Saints fik TD :D (: ;0)!
Fortjent, at Saints vandt Super Bowl :0)
Det var De berettigede vinder :0)
Det var godt nok en spændende kamp (: , som var forudsagt i forvejen ;0)
Mvh
Henrik
Har du iøvrigt en "insider"-status på hvilke danskere der deltager og for hvem..Og hvordan ser chancerne ud for danskere på podiet...
Ved du noget om hvornår i får detaljerne på plads omkring Le Mans-dækningen....bare for at vide hvornår vi evt. kan forvente noget omkring det her på siden???...=)
M.v.h
Rasmus
Har i planer om at sende fra Kvalifikationen i år?
Hilsen
Flemming
Indlægget er lukket for flere kommentarer.