Bloggen lukker, Læs mere

White heart

Mandag, 2. november 2009 kl. 19:03 / jonni hansen, nazi, nazist, nazister, politik, valg

Hagekors på stemmesedlen

1 kommentar | Rapportér/anmeld | Send til en ven

Nazidemonstration_i_381210d.jpgOveralt i landets kommuner er der alternative lister på stemmesedlen den 17. november. I Århus er det som tidligere nævnt muligt at stemme på Liste PIK, og i Greve Kommune er nazisterne endnu engang på stemmesedlen.

Det er dog kun Der Fürer, Jonni Hansen, som vælgerne i Greve Kommune og Region Sjælland har mulighed for at stemme personligt på, men Jonni Hansen ser ud til at være en meget aktiv herre i valgkampen.

På sin hjemmeside giver Jonni Hansen det, der efter hans mening er 10 gode grunde til at stemme på DNSB ved valget. Her kan man læse, at mærkesag nummer et er, at al kommunal indtægt skal komme danske borgere til godes og ikke deles med de racefremme, som personer med indvandrerbaggrund så charmerende kaldes.

Desuden vil Jonni Hansen have oprettet særskoler for indvandrerne, så danske børn ikke behøver gå sammen med dem, han vil oprette ghettoer, så danskerne kan være tryg i deres nærmiljøer, og så vil han styrke ældreplejen ved øjeblikkeligt at stoppe for enhver kommunal finansiering af projekter for indvandrerne.

Det kan måske lyde som en joke. Men det er det ikke. Manden, der benægter holocaust og hylder Hitler, er på stemmesedlen.

Han skal dog næppe regne med at blive valgt. Ved valget for fire år siden fik DNSB 73 stemmer i Greve Kommune, hvilket svarer til 0,3 procent af stemmerne. Jonni Hansen kan dog glæde sig over, at hans liste fik flere stemmer end både Liberalt Centrum og Aktive Pensionister.

Ved regionsrådsvalget i 2005 gik DNSB 611 stemmer i Region Sjælland. Det svarer til 0,1 procent af stemmerne og var ikke nok til valg. Man DNSB var faktisk ikke langt efter det tidligere regeringsparti Centrum-Demokraterne, og både Borger Centrum, Demokratisk Fremskridt og det gamle folketingsparti Retsforbundet fik baghjul af nazisterne.

Jeg er såmænd ikke spor nervøs for, at Jonni Hansen skal blive valgt. Men hans valgkamp er nu alligevel ganske underholdende at følge.




1 kommentar


1. white_heart 18-11-2009 18:20Rapportér/anmeld
Nazisterne fik 64 stemmer i Greve Kommune, hvilket er ni færre end for fem år siden. Og i Region Sjælland blev det til 574 stemmer, hvilket er et fald på 37 stemmer i forhold til 2005.

Iøvrigt komisk, at der i Greve Kommune var 64, der stemte på DNSB til kommunalvalget, mens der kun var 63, der stemte på nazisterne til regionsrådsvalget i Greve. Til gengæld var der her tale om en fremgang på fem. Der findes altså en del halve nazister :-)

Indlægget er lukket for flere kommentarer.