WIGENZ BLOG

Onsdag, 17. marts 2010 kl. 18:41 / dyr, følelser, hund, livet, mennesker, tanker

Hvor jeg tager hatten af, for denne mand:

Jeg var ude at gå med mine hunde. En herre kom gående, med sin lille hund og skyndte sig, at tage den op, da han så os.

Jeg forklarede, at vovserne ikke gjorde nogen noget, og så kom forklaringen!

Hunden er meget nervøs......manden er lastvognschauffør, og da han skulle læsse varer af ved et hus, gøede hunden.

Ejeren sparkede hunden, så den rullede rundt.

Efter en lang diskussion tog lastvognschaufføren hunden, afleverede sin adresse og kørte. De havde nu chancen for at ringe til ham....

Næh, manden har beholdt hunden, og den tidligere ejer har ikke savnet den, for ingen derfra har ringet - og nu der gået over et år.

Hunden har nu sit eget hundepas, og er med på ture m.m.

Hatten af for ham!

Idag skulle jeg møde på onkologisk, for at tjekke min kræft.

Endnu engang er svulsterne svundet, og der er næsten ingen aktivitet mere.

Det er et mirakel, så min kamp er ikke forgæves.

Jeg er bare så glad.

Skriver også dette for at I andre skal se, at det hjælper at kæmpe.

Knuz Kirsten

Her på sundhedscenteret, hvor vi er genhuset, bor et par enkelte psykisk syge.

Den ene er kun 40 år. Igår kom hun ind og spurgte, om jeg havde tid til at snakke. Det havde jeg! Jeg gav mig ihvertfald tiden.

Hun fortalte, at hun var alvorligt psykotisk og derfor ikke havde nogen , at snakke med.

En nydelig lille velplejet dame. Vi fik snakket, måske lyttede jeg mest.

Det eneste hun oplever hver dag, er at lave lidt postkort i en terapi.

Jeg fik hele hendes sygehistorie, og der er ikke noget at misunde, at være SÅ psykisk syg.

Personalet fortalte, at der skal meget til, før hun fortæller sin historie.

Jeg blev lidt træt og undrede mig over, at man ikke er "noget" som psykisk syg, det var det indtryk jeg fik.

Alle har en plads på vores jord!!!!!

« Forrige