Drømmer om solens tilsnigelser
rækker hænder frem for at drikke
noder
Jeg er tung lavet af skrøbelige flader
kan høre hylet fra
blonsternes bremser
Jeg kommer ikke sovende til livet
men kravler
Famler i det grå.
Per Arnoldi er stoppet som formand for Statens Kunstråd. Bl.a. fordi hans atelier kaldte på ham...Og fordi han ikke kunne magte opgaven...Eller; han ville hellere lave kunst end at være bureaukrat...
Det er egentligt fair nok, men var det ikke til at forudse? En fri fugl der skulle styre en kolos, det måtte da gå galt!
Tænk en gang at skulle stå op om morgenen og tage ind på et kontor, når der et par meters penge fra éns soveværelse (forestiller jeg mig) er et atelier, hvor man kan være kreativ. Det svarer jo til at tage ned og arbejde i uranminerne, når man kunne tage på stranden på en varm sommerdag.
Jeg kan næsten se Per Arnoldi styrtsvede på kontoret, mens papirarbejdet hober sig op og arbejdsopgaverne forbliver en gåde...Jeg havde holdt i 2 minutter - Arnoldi holdt i 7 måneder. Godt gået, men skomager, tilbage til din hest:-)
Ind i ateliet og lav kunst og overlad så bureaukrati og økonomi til folk der gider! Jeg vil hellere have kunst fra Per Arnoldi end end pose penge:-)

Nu har jeg huseret på Berømte Sidste Ord i snart 2 år, der har været over 2600 besøg og jeg har skrevet en masse forskellige indlæg om litteratur. Men der ligger også rigtig mange prosastykker jeg har skrevet direkte til bloggen.
Jeg vil samle de bedste tekster, arbejde lidt med dem - hvis de skal bearbejdes - og så vil jeg samle dem og offentliggøre dem på min hjemmeside - clauswillumsen.dk - og der kan folk så læse dem i et samlet dokument. Frit og kvit!
Når jeg selv har svært ved at overskue, hvad det er jeg har skrevet, så er det jo ganske umuligt for andre at danne sig et overblik, derfor samler jeg mig selv. Et hyggeprojekt i en grå tid. Det er ikke helt dårligt:-)